søndag den 18. marts 2012

Messe i Middelfart.

Ja, så var det i dag jeg havde mulighed for at kigge forbi messen i Middelfart.
Der var ikke helt så meget strik, som man kunne ønske sig, men noget var der dog. Og jeg fik også købt lidt med hjem.

Tante Grøn

Her blev der købt en indsats til tasken, så det hele ikke ligger og roder og man let kan skifte til en anden taske.

Uldgården


Det blev her til noget arwetta garn og Peruvian Highland Woll, samt en bog med hæklede dyr.

Bogen fra Uldgården

Garn garagen

Her skulle jeg have haft købt et kit til Ellen Holms dobbeltstrikkede halstørklæde, men der var ikke flere kits og jeg ville ikke købe 3 gange så meget garn, som skulle bruges af 13 forskellige farver, så jeg må se om jeg kan snakke med dem og få lavet et kit. Den havde heller ikke opskriften på "Hat med store bomber med", så det må jeg også have bestilt. Træls, at fordi man først kan søndag, at så er alle kits udsolgt. Men sådan er det jo.

Efter at have brugt nogle timer på messen gik turen videre til Middelfart, hvor Garniture havde valgt at have åben istedet for at være på messen.

Garniture


Her blev der købt lidt forskellige ting. Et etui til mine hæklenåle (lilla), et til strømpepinde (rødlig), strømpepinde i str. 4½ og str.5, bogen mønster hæklet af Sys Fredens, samt strikkekit fra Christel Seyfarth: Sommerfugl hat.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med denne hat. Jeg har ikke prøvet at strikke noget af Christels før, men nu skal det være.

Synes at jeg fik fat i nogle dejlige ting.

onsdag den 7. marts 2012

Besøg ved BC garn i Kolding igen ;-)

Så var jeg jo lige et smut forbi Kolding og BC garn igen.

Et billed af det indkøbte.


Et spole Turté bomuld (omkring 900 gram)



2 bundter Bomuld/acryl garn (á 100 gram)



4 bundter Bomuldschenille (á 100 gram)



5 nøgler Arwetta



2 bundter Santa Fe strømpegarn (en blå og en lilla)



og så lige lidt tilbehør
Addi strømpepinde str. 20mm (var på tilbud til 19 kr) Addi-sving hæklenål str. 3 og Bamsestoppere til at sætte på pindene, når de ikke bruges (er meget søde).



Jeg havde ikke bestilt det blå nøgle Arwetta, men da jeg kom for at hente min bestilling, fik jeg af vide at de lige havde et enkelt nøgle tilbage i blå og så kunne jeg ikke lade være.
Santa Fe strømpegarnet, havde jeg kigget på, men det kan være svært at se farverne, så dem ville jeg se i virkeligheden og så valgte jeg disse to. På billedet er det lidt svært at se farverne ordentlig, jeg har pøvet flere gange, men dette var det bedste.

Knitting by Kaae S.I.F. Halsedisse i neverkont del 3

Igen nåede jeg ikke at blive færdig, men jeg skal nok få det lavet, så I kan se det.

lørdag den 3. marts 2012

Mit andet besøg ved BC garn.

I onsdags var jeg lige en tur forbi BC garn i Kolding igen. Jeg havde bestilt noget om mandagen og afhentede det så onsdag.

Her er et billed af det indkøbte. Nogle af tingene købte jeg dog mere end en af.


Først 3 spoler Lucca superwash


Så 3 spoler Lucca Fino superwash



1 spole Lucca & Lucca Tweed
1 spole Lucca Fino & Lucca Fino Tweed


5 nøgler (á 100 g) Lucca & Lucca Tweed
5 nøgler (á 100 g) Lucca Fino & Lucca Fino Tweed


Og til sidst 3 nøgler Arwetta



Det er ikke sidste gang jeg handler der. Fin service, glade mennesker og god behandling. Så hjælper det jo godt at det er garn og gode priser.